I september 2022 arrangerede jeg for første gang en rejse til Lapland. Det var en stor oplevelse både for deltagerne og mig selv. Derfor vil jeg gerne gøre det igen i 2023. Tidspunktet for turen bliver 10.-17. september 2023.
Er du interesseret, kan du læse mere om turen ved at følge linket her.
Her kan du læse en lille hilsen fra en vennegruppe på fire, der deltog på turen i 2022:
”Vi er 4 der varmt kan anbefale Anne Hiitola`s spirituelle tur til Lapland.
Turen i september 2022 levede til fuld op til vores forventninger og mere til. Anne havde tilrettelagt et helt igennem godt og varieret program. Morgen og aften lavede vi bl.a. energiarbejde, drømmetydning og afbalancering af gruppe energien.
Hver dag mellem kl. 10 og 15 vandrede vi. Den fantastiske skønne natur var gavmild ved os, med flotte farver, varieret terræn, masser af bær, fugle, rensdyr og ikke mindst tørvejr.
Mellem kl. 15 og 17 var saunaen tændt, den benyttede vi os dagligt af med “dyb” i den kolde sø, som lå lige uden for hytten.
Prikken over I’et blev dog, to nætter med det smukkeste nordlys. Stedet var perfekt som udgangspunkt til vandreturene og folkene der var venlige, hjælpsomme og de serverede dejligt finsk mad til os.
Tusinde TAK Anne for en vidunderlig tur.
Vi kan anbefale andre, at taget et par dage i Helsinki før rejsen. Hotel Arthur ligger centralt. God tur!
Anna Grethe, Stig, Ingrid og Anita”