Nye omgivelser og nye tiltag i 2019

Foto copyright Anne Hiitola

I slutningen af 2018 blev overetagen i huset renoveret og det nu blev til mit nye arbejdsrum. Der er plads til både at modtage klienter og til at holde kurser. Det er dejligt at have en klinik med egen indgang, mere plads til bevægelse og plads til flere personer af gangen – nogen gang er jo både et barn og begge forældre med, når barnet skal have behandling. Jeg glæder mig til at vise de nye omgivelser frem til dig, der kommer forbi.

I slutningen af året startede jeg også med at holde praktikaftener til dem, der har taget kinesiologikurser og gerne vil øve sig sammen med andre. Det har vist sig at være en succes, og det fortsætter vi med i det nye år. Følg med her på hjemmesiden eller på Facebook med hensyn til hvornår der er mulighed for at komme og øve. Du kan også skrive en e-mail til mig, så tilføjer jeg dig på en mailingsliste angående praktikaftenerne.

Da der kun er en begrænset antal weekender om året, har jeg besluttet mig at holder kurser midt på ugen. Det første kursustilbud, Reiki 1, er allerede d. 17.-18. januar 2019. Reiki er en healingsmetode, som kan læres af alle, der har lyst til at hjælpe andre. Læs mere om Reikikurser her.

Vil du høre mere om Touch for Health kinesiologi, er du velkommen til at kigge forbi på Sund Livsstil messen i Aarhus d. 8.-10. marts 2019. Du kan møde os, kinesiologerne, ved stand nr. 32 A og evt. få en TFH afbalancering. Du kan også høre et foredrag om Touch for Health kinesiologi enten om fredagen kl. 12 eller om søndagen kl. 15. Du kan købe din billet til messen til 20 kroner, hvis du noterer rabatkoden ”udstiller”.

Foråret bliver en travl tid på en god måde, det kan allerede ses på bookingkalenderen. Klinikken vil være lukket fra midt i maj til begyndelsen af august, fordi jeg skal på en længere rejse. Derfor har mange klienter besluttet sig til at booke konsultationstider i god tid og allerede helt frem til maj. Så hold dig ikke tilbage, hvis du vil have en tid før min rejse.

Foto copyright Anne HiitolaTil efteråret bliver jeg færdig med traditionel finsk muskel- og ledmobilisationuddannelse, som jeg startede på i 2016. I det første halv år af 2019 er det stadig muligt at prøve denne behandlingsform til elevpris. Det har været så dejligt at kunne hjælpe så mange personer i alderen fra 3 til 83 år med større eller mindre skavanker i bevægeapparatet. Det føles som om alle de mange rejser for at deltage i undervisning i Finland har været det hele værd. Du kan læse mere om metoden her.

Fra efteråret vil der være nye priser: du kan vælge at bestille en enkel tid som hidtil eller som noget nyt købe et klippekort til flere behandlinger. På den måde kan de faste kunder, som kommer flere gange i løbet af et halvt år, få behandlinger til lidt billigere pris end dem, der kun kommer en sjælden gang. Der åbnes for booking af tider til efteråret fra midt i maj måned.

Til efteråret bliver det også muligt at tilmelde sig til et kinesiologi-gruppeforløb. En gruppe vil bestå af 4-6 personer, der ud fra de enkelte deltagernes individuelle udfordringer, sammen vil arbejde hen imod en bedre balance i livet. Der er mange fordele i at deltage i et gruppeforløb: vi har ofte samme type udfordringer i livet, både fysiske og psykiske, derfor kan vi lære meget af at følge hinandens udvikling. Mere herom til foråret.

De bedste ønsker om et godt nytår til jer alle.

Anne Hiitola-Pedersen

Foto copyright Anne Hiitola